Hej Dan

Jeg mener og have erfaret.

Rødderne fryser i en for våd jord. Når foråret er langt og koldt og jorden tør op begynder rødderne og rådne fordi drænet på dem er for lille - de mangler luft. Denne råd breder sig nedefra op i stammen til vækstpunktet. Der er intet håb for den viste palme...eller så vil det være første gang jeg har set en sådan overleve - og jeg har set rigtig mange beklager.
Det er en udbredt misforståelse i denne branche, at det er regnen / sneen ovenfra der ødelægger vækstpunktet.
Hvordan kan de så overleve i Himalaya?
Det er en frossen og våd jord der opvarmes alt for langsomt om foråret - specielt i år. I Himalaya er vinteren tør og solrig.
Indpakkede palmer kan naturligvis dø af stillestående og fugtig luft, men selv her er det oftest manglen på fotosyntese der mindsker drænet på rødderne der så i løbet af vinteren må overvintre i alt for våd jord.
En helt anden ting er jordbakterier. Palmer er meget sukkerholdige også rødderne (tænk på dadler). Svækkede palmer har sandsynligvis ikke et tilstrækkeligt værn mod vores fremmede jordbakterier.

Jeg mener vi her i Norden står overfor et valg. Enten spires palmerne på friland, eller også må man dygtiggøre sig i indpakning. Den sidstnævnte er for mig og se den vanskeligste, men de fleste steder i Norden kommer man ikke uden om den. Dog mener jeg at fokus langt mere bør ligge på beskyttelse af rødderne, og her er det bedste jorddække palmernes ejen med fibre taget fra døde palmestammer. 30cm over et stort område hvis nogen kunne skaffe det.

I min pottekultur klare palmerne netop vinteren fordi de er spiret på friland og tørlagte inden vinteren. Desuden kan jeg oplyse at palmer i ny og frisk jord er mere hårdføre end palmer i gammel og udpint jord, jf. et eksperiment jeg lavede. Eller sagt på en anden måde. Det ser ud som om de er mere hårdføre, men i virkeligheden er det forskel i indhold af jordbakterier.

Vh. Henrik