Hej Martin
Når vi nu snakker om Nothofagus så vil jeg lige høre om du og evt. andre har haft succes med at få dem til at spire - og hvordan?
Jeg har købt forskellige arter som frø men ikke et eneste frø har spiret - måske manglende stratificering?
Og til dig Henrik
Jeg er ret sikker på at vi ikke kan dyrke de mest frostfølsomme arte der kan trives på Færøerne. F.eks. vokser der i Tórshavnområdet store fine blomstrende og frøsættende Embothrium-buske, Griselinia-hække, fine Prostanthera-småbuske, Ozothamnus og lidt vildt; meterhøje Hoheria og Lomatia ferruginea.
Men, det er helt sikkert begrænset hvor mange arter der kan klare det milde Færøske klima: Vådt, blæsende, kølige somre, svingende temperaturer og havsalt i luften når det stormer. Man ser tydeligt at planter der kræver sommervarme måske ikke dør men trives dårligt uden nævneværdig tilvækst.
Nb. Efter nytår skulle jeg gerne nå til at lægge billeder og beskrivelser af en række af de eksotiske arter fra Færøerne på hjemmesiden - foreløbig gælder det skovbeskrivelserne.