Det er meget spændende emner i berører og emner som har optaget mig i mange år. Emner som Skandinaviske exot-avlere burde interesserer sig mere for da vi er nogle af de mest grænsesøgende plantedyrkere overhovedet. Epigenetik er jo et godt bevis på at tilpasning kan ske hurtigt uden egentlig forandring i generne. På frisenborg skovdistrikt hvor jeg har været ansat en årrække hentede vi frø fra midttyskland for at øge vækstsæsonen med ca. 14 dage. Det er også ganske interessant at dine (Tobias) grønlandske planter taber bladene allerede i august, som et godt eksempel på medtaget vækstmønster. Og din stedsegrønne eg Leif er jeg også meget interesseret i at hører mere om specielt fordi den er stedsegrøn og må kæmpe de samme kampe som palmerne. Men som i jo godt ved.. står de enkimbladede palmer på et langt lavere udviklingstrin end løvtræerne. De har ikke lysfiltre, har kun et vækstpunkt og kan ikke overvokse sår. I bund og grund vokser de bare når temperaturen og fugtigheden er til det. Men netop deres evne til at vokse ved forskellige temperaturer er interessant. For det afslører noget om hvad de har måttet vende sig til i hjemlandet. Vi har forsøgt at måle på milimeterniveau palmernes vækst inden for eksvis. T. fortunei og fundet at nogle begýnder tidligere men samtidigt er det dem der vokser langsomst ved midsommervarme. Disse palmer klarer sig bedst om vinteren. Desværre har det vist sig at de nordligste frøkilder sjældent har givet de mest hårdføre planter. Hvilket ville betyde at man blot skulle finde de rigtige frø. Men hvad hjælper det at en palme er oplyst til at kunne tåle 20 graders frost hvis den dør efter 5 dage med 5 graders frost eller den dør af råd. Vi mener frøplanteselektion er det bedste simpelthen fordi hårdførhed er andet end minimumstempereturer, men egentlig også hårdførhed overfor vinterens længde, fugt, svampesygdomme, vind og næringsmangel. En anden ting som der sikkert ikke er så mange der tænker over er at man ved at klippe grønne blade af mindsker hårdførheden simpelthen fordi rodnettet mindskes ved mindre næringstilførsel. Desuden reducerer man stammetykkelsen fordi de laveste kroneskafters næringstilførsel til stammens fibre under vækstpunktet udebliver. Ved dyrkning på friland bliver fibre og karstrænge mindre og stærkere pga. vind og lavere temperaturer der reducerer fordampningen i forhold til syd på eller i drivhuse. Karstrængenes størrelse har betydning for dannelsen af luftbobler der ødelægger karrene og kan give frostskader. De mange kemiske, fysiske og strukturelle forandringer planter undergår ved afhærdning i udeklima har min far beskæftiget sig med ved 30 års studier af tropeplanter på Århus universitet. Så det kunne blive en længere forelæsning... Jeg dyrker også palmer fra frø af palmer voksende i Belgien, Holland og Vancouver. De varierer ligeså meget som frø af forskellig Kinesisk oprindelse men er måske i snit lidt bedre.....
1. maj 2007 efter 3 år i jorden udvalgt ved frøplanteselektion og afhærdet hele dens levetid i Danmark.

Samme dato og efter 3 år i jorden. Samme størrelse og samme jordbund. Købt i 2004 men lige netop denne har jeg ikke været heldig med.

Jeg indrømmer det statistiske materiale er lille med disse billeder men det afslører nogle ting for mig i hvertfald. Nemlig at du kan være heldig eller uheldig ved køb af palmer som ikke er sorteret fra af en Dansk vinter eksempelvis.
Mvh. Henrik / Århus