Ligeså i Sønderjylland, 2 graders frost netop nu.
Nipponanthemum nipponicum blomstrer flot netop nu med op til 6 store hvide blomster i hver skudspids og selv Eucalyptus parvula blomstrer endnu, men der skal ikke meget mere frost til, så er de også færdige.
Mahonia x media "Winter Sun" har netop sat de blæksprutteagtige toppe af blomsterknop-stande som, selv om de ikke blomstrer, er meget dekorative.
Viburnum tinus hvide blomsterskærme er sprunget ud og Liquidambar står med fine efterårsfarver, på samme tid grønne, gule og rødbrune blade.
Ud over den almindelige Liquidambar styraciflua har jeg i en årrække haft Liquidambar orientalis som hos mig vokser langsomt, fryser ned og står helt grøn hen på vinteren, indtil frosten dræber bladene. Meget anderledes end Liquidambar styraciflua.
Jeg har i øvrigt i år købt et eksemplar af Liquidambar formosana "Ellen" fra Esveld i Holland. Den har tre- og ikke femfligede blade og har nu fået efterårsfarvede rødbrune blade.