Hej Tobias
Jeg er helt enig omkring T. fortunei Nainital.
Når jeg ser på hvad jeg har tilbage her 12-13 år efter jeg startede med egentlig produktion, så er det ikke T. takil Kalamuni. De er i mine øjne lettere genetisk indavlede, hvorfor de dårligt tilpasser sig andre klimaer end det de er vant til med en tør solrig vinter. Min erfaring er desværre, at min måde at dyrke dem på, ikke egner sig da en hård vinter udrydder dem alle. Større veletablerede eksemplarer kan jeg ikke udtale mig om endnu. Men jeg har da et 8 årigt individ som jeg planter ud til foråret. Den er en af ganske få jeg har i live, og ikke mere end ca. 30cm høj.
I dag tør jeg ikke satse på takils, til almindelige mennesker. De er for langsomme og vanskelige at have med at gøre. Man kan jo også spørge hvorfor der ikke findes flere af dem efterhånden rundt omkring, når de nu er så hårdføre....., og jeg mener sandheden er, at folk generelt mister dem inden de rigtigt bliver etableret. De rådner nemmere end fortunei og nainitals kan jeg sige med sikkerhed.
Nova har jeg ikke erfaring med i større skala, men en mellemting er nok det korrekte. Den er ikke så stærk som fortunei, men nogle individer kan nok nærme sig fortunei og det er super spændende. Hurtig voksende, smuk og stor bliver den.
I øvrigt har vi fået årets første sne i dag ca. 1cm, som dog er ved at tø. Det er det tidligste sne jeg kan mindes. Hvordan ser det ellers ud derude? Er der kommet sne rundt omkring?