Som altid har du gang i spændende hårdførheds-eksperimenter på tværs af arter, varianter og hybrider.

Ikke overraskende at 'Nainital' er mest variabel (= chance for hårdføre individer), men fedt at du har testet det i praksis!, så er det ikke kun teori længere.

Resultatet stemmer godt med en tanke, som jeg tror vi begge tilslutter os: at det man kalder Trachycarpus fortunei 'Nainital' i virkeligheden er en hybrid med T. takil-blod i årerne. Denne hybrid kan være opstået tilfældigt fra det tidspunkt hvor T. fortunei blev indført som prydplante i byen Nainital og omegn (1800-tallet). Den nærmeste kendte T. takil -lokalitet (Satbunga-populationen), som i dag er uddød, lå kun 12 km fra byen Nainital. At Nainital-palmerne skulle være hybrider, passer også godt med den overlegne, frodige vækst, som overgår de rene arter, både fortunei og takil.

Kunne dog være sjovt at teste om der kan findes super hårdføre individer af T. takil 'Kalamuni'. De palmer kommer fra det koldeste Trachycarpus-habitat, man kender til. Forhåbentlig går der kun et par årtier før jeg kan høste frø fra mine Kalamuni-takil'er. (suk!) Men så skal frøplanterne også afprøves i stor stil, hvis alt går vel.

Ligger hybriden 'Nova' (T. princeps x T. fortunei) cirka midt imellem de to forældre-arter i hårdførhed?
Hvad er dine foreløbige erfaringer med ren T. princeps og temperatur?