Her er status i Århus.

Vi har blot haft 3,1 graders frost indtil nu i denne vinter, vinden er helt klart det mest ødelæggende!

Musa Basjoo, jeg overvintrer den som Leif og stammestumpen som jeg gemmer er 115 cm (den største), den har yderligere skudt 14 mm op, efter jeg savede den over.
Musa Sikkimensis, beskyttet som basjoo ca. 85 cm stamme har vokset 3 mm.
Musa Itinerans, har i år vokset i krukke til næsten 2 meter, men overvintrer i drivhus med 2 blade frostfrit. Jeg planter den ud til foråret.
Musa Thomsonii, vokser langsomt og kan ikke klare det i frostfrit drivhus - rådner, ikke vær at spilde tid på.
Musa balbissiana. Kraftig vækst og tyk mørk flot stamme, men klarer sig heller ikke så godt i frostfrit drivhus.
Ensete ventricosum, som jeg før har vist billeder af klarer sig nogenlunde i frostfrit drivhus men har lidt råd på nogle blade, de mindre enseter har det svært med råd.

Figen - ingen problemer
Eucalyptus gunnii kun 10 cm ingen problemer
Kaktus - ikke meget erfaring de skrumper men ser ok ud??

Følgende af mine palmer har ingen skader
Trachycarpus fortunei, wagnerianus, takil, manipur, princeps, latisectus, nanus, geminisectus. Det mest spændende er, at min 3 årige manipur har klaret 3 vintre helt uden beskyttelse med laveste på 6,2 graders frost.

Hos sabal klarer minor, samt varianten fra louisiana og palmetto det fint.
De kræver dog meget sommervarme for at udvikle sig smukt - men spændende synes jeg det er, at specielt palmetto klarer sig uden beskyttelse.

Af andre positive palmer kan nævnes Brahea Armata. Den er jeg virkelig overrasket over, den er 5 år og klarer det hele helt ubeskyttet. En anden brahea edulis klarer det også fint. Derimod er min Washingtonia filifera kommet i drivhus da der begyndte at komme råd i topskuddet for 14 dage siden - håber den overlever. Washingtonia er skøbelige men pragtfulde palmer. Jeg kan stadig ikke registrerer mindre hårdførhed hos robusta den klarede også de 3,1 graders frost og er i samme tilstand som filifera.

Chamaerops humilis har det fint lige som varianten cerifera.

Butia capitata, samt varianten odorata, eriospatha, og yatay ingen problemer.
I det sidste nummer af det engelske magasin chamaerops, er der en artikel om eriospatha som værende den mest hårdføre butia, voksende højest i bjergene - det bør man måske overveje ved anskaffelser af butia. Men de andre viser godt nok også udemærket hårdførhed.

Jubeae chilensis ingen problemer, 3 år.

Nannorhops richiana, her er der en grøn og en sølvfarvet variant. Den grønne er beskrevet som den mest hårdføre og det er den så sandelig også - den har ingen problemer mens de sølvfarvede jeg havde alle er døde.

Min 7 år gamle Phoenix canariensis har det fint i sin potte på friland.
Phoenix theotrasti (den græske), mine 2 årige eksemplarer ser ud til at have det en smule bedre end mine 2 årige canariensis? Det er i hvertfald tydelig at en 7 årig har det bedre end en 2 årig på friland..

Tritrinax brasiliensis(acantacoma) samt campestris i potter har det ikke for godt og er derfor kommet i drivhus, de er dog kun 2 år og i live.

Levistona chinensis er 2 år og den første vinter var den i drivhus. Denne vinter har den stået på friland, den begynder dog at se lidt presset ud.