Exotiska växter i Skandinavien

Svar: Flytning af palme *PIC*
Som svar till: Svar: Flytning af palme ()

Så fik jeg lige tid til at gøre lidt status over erfaringer siden jeg flyttede min palme.

Årets anden vifte var 55 cm oppe da jeg flyttede palmen. Her over 6 uger efter er viften stadig 55 cm oppe, så vækstpunktet har ikke vist livstegn.

Palmen var så tung at jeg ikke bandt den op. Jeg måtte dog konstaterer efter nogle blæsende dage, at der var ganske små revner i jorden som tegn på at palmen ikke stod 100% fast. Så den fik en enkelt line mod vest. I dag er palmen vokset helt fast, og kan stå i hård vind uden problemer, men jeg bevarer dog linen vinteren over som sikkerhed.

Jeg vandede palmen de første ca. 10 dage næsten alle dage hvor der var tørt og sol. Men jeg blev bekymret for at jeg overvandede palmen. Så jeg stoppede og ventede til jeg fik en reaktion fra palmen med blade der lukker sammen. Det kom pludseligt 4 dage efter og den fik 20 liter. Så på det område er min erfaring, at de ikke skal have meget vand efter flytning. De skal naturligvis lede efter vand, og de får en meget bedre forankring i vores klima ved at holde dem på den tørre side - også efter en flytning. I den kolde regnfulde sommer vi har haft har jeg kun vandet palmen 1 gang den sidste måned. Og da palmen ser ud til trives ser jeg det som tydelig tegn på at der må foregå en kraftig rodudvikling.

Blomsterne var kun delvis udfoldede da jeg flyttede palmen, og det var som om palmen forsøgte at åbne de sidste ca. 50% men måtte opgive. Efter ca. en uge visnede alle blomsterne åbnede som uåbnede langsomt.

Alt i alt virker det som om flytningen har været vellykket. Palmen har en bedre farve nu, og der er ingen tvivl om, at en mere jævn vind er mere skånsom ved vifterne, end vind der kastes rundt om bygninger. Palmen vil (hvis den overlever), blive langt flottere på denne plads end op ad en mur. Det er en fornøjelse at se vifterne blæse i vinden, end se dem ødelægges på en mur. Så skal jeg give den erfaring videre så plant ikke palmer tættere på murer end 1,5m.

Jeg mangler blot at se livstegn fra vækstpunktet.. og det ville trodsalt være rart, at få det sikreste livstegn inden vækstsæsonen er slut. Så dramaet om palmen har overlevet flytningen er ikke helt afgjort med sikkerhed, og naturligvis slet ikke den kommende vinter.

 photo 113_zpsvisg5uxk.jpg
27. juli 2015. Kold sommer.

Inlägg i den här diskussionstråden: