Jeg har læst om udbredelsen i artiklen: B. S. Kholia: Is Trachycarpus latisectus Vanishing from its Natural Habitat? PALMS, Vol. 54(1) 2010.
Han nævner også et par andre lokaliteter, som dog også ligger ret lavt, samme højde som Kalimpong (1100-1200 m).

Det er imponerende at T. latisectus dyrkes i op til 2700 meter, selv i det næsten tropiske Sikkim vil hhv. vinter- og sommertemperaturen så højt oppe svare til de temperaturer man f.eks. har i Skotland. Men det passer jo egentlig meget godt med dine foreløbige iagttagelser - at T. latisectus faktisk tåler lidt kulde, omend måske ikke egentlig frost. Hvis du kan huske mere om de oplysninger om højden hvor den findes, eller evt. artikel, vil jeg gerne læse mere om det. Det er meget interessant, bl.a. fordi den faktiske udbredelse af T. latisectus kan have betydning for, hvordan man bør se på dens levevis, som igen kan lære os noget om dyrkning i Skandinavien. Ligesom dig, så betragter jeg T. latisectus som en af de mest tropiske arter i slægten Trachycarpus. Men det kan være at det syn må revideres lidt, hvis den virkelig findes i et større antal, og trives, så højt oppe.

MEN - et vigtig punkt er imidlertid: Findes den naturligt noget sted over 1450 meter, eller er den plantet af mennesker i de tilfælde hvor man ser den højere oppe?
Det er det store spørgsmål. Det er faktisk altafgørende, hvis man skal vurdere det klimatiske naturlige udgangspunkt for T. latisectus. For mig er det utænkeligt at arten kan forekomme naturligt over 2000 m, for allerede dér er klimaet tæt på det der findes på den koldeste kendte naturlige lokalitet for slægtningen T. takil, som jo er en langt mere hårdfør art. Højden må "nedskrives" noget, hvis man leder efter dens naturlige vertikale udbredelse. Jeg mener at eksemplarer af T. latisectus i Sikkim, hvor de måtte findes over f.eks. 1600 meters højde, må være plantet af mennesker. Lige det tal er selvfølgelig et gæt, men argumentet for det er en sammenligning med artens omtrentlige hårdførhed og klimaet i Sikkim, sammenholdt med T. takil længere vestpå i Uttarakhand.

Stadig er det overraskende, og meget positivt, at arten overhovedet har vist sig faktisk at have en spinkel chance hos os palmedyrkere i Danmark.

Som sædvanlig med Trachycarpus er der flere mysterier og spørgsmål end der er svar.
Foreløbig vil jeg skrive til B. S. Kholia og spørge om han kan vurdere hvorvidt T. latisectus i de højere lokaliteter repræsenterer naturlige populationer og/eller dyrkede planter. Han har været grundigt på sagen før.