Hej Tobias
Det er helt korrekt, og jeg formoder dine oplysninger stammer fra Chamaerops 35/36 hvor Martin Gibbons og Tobias Spanner refererer til deres observationer ved besøg i Darjeeling og Kalimpong. Oplysningerne stammer dog helt tilbage fra deres rejse i 1997. Siden har Martin Gibbons i nyere værker nævnt at andre gennem tiden der har genfundet T. latisectus i højder mellem 1300 m og 2700 m. Det bekræfter umiddelbart mine erfaringer med palmen der som tidligere nævnt er den art der bortset fra T. fortunei viser størst spredning i hårdførhed. Men jeg indrømmer at mit statistiske materiale er lille med denne palme. Og en stor fremtid i Norden tror jeg ikke den har - trodsalt. Her er arter som T. manipur nok den mest interessante af de mere tropiske arter.