Hej Dan
Jeg synes 5-6 blade lyder ret optimalt i den anden sæson.
Da jeg plantede min ud i november 2004 satte den 5 blade i 2005 og 7 blade i 2006.
Tallene blev herefter 2007 = 9. 2008=10. 2009=13 2010=12. 2011=15. 2012=12.
Da din sommer oftest er lidt køligere end her i Århus lyder det i mine øjne ret optimalt.
Vi havde en meget kold sommer på 15,1 grad i snit for landet (juni, juli, august) og det gav altså 12 vifter for en veletableret palme. Så jeg ville tro du også kan nå over 10 om nogle år. Hvem ved, måske kan din længere daglængde om sommeren kombineret med reflektioner fra vandet give overraskende resultater. Det kunne være spændende og følge de næste år. Jeg tror på at jo mere optimalt vi kan få dem til at vokse - jo bedre er chancen for at de kan holde til vores vinter.
Det interessante er vel set ved Vestnorske øjne at min palme aldrig har vokset så meget som i den meget regnrige sommer sidste år.
Men det ser ud til at der skal varme til for og udvikle store blade og meget stamme.
Mht. stammen så ændres formen tydeligt i de år hvor blomstringen etableres. I 2009 var den meget spids (kegleformet). Mens den de sidste år har udviklet meget tykkelse højt oppe - nok for og bære blomstringen. Dette er jeg ikke i tvivl om sænker væksten på stammen i de år blomstringen etablerer sig. Herefter burde der rent logisk være mulighed for og øge igen. Dette bekræftes af palmen i København.
Drømmen er naturligvis en mild vinter og en varm sommer næste år. Så tror jeg helt sikkert der vil kunne komme nye rekorder. Vi får se.