Hej Martin og Leif,
Martin, jeg vil lige gøre dig opmærksom på en anden kandidat til titlen som den største steneg i Norden (og flotteste, og ældste ).
Mon ikke det er den der står på Fejø ?
Den står på Kirkegården, og planteåret er omkring 1980, som det fremgår af gravstenen under den. Som I også kan se på nærbilledet, så er bladene meget smukt lancetformede, ligner næsten olivenblade. Løvet fremstår gråligt, ligesom på andre middelhavsplanter, især på undersiden.
Jeg kender Jørgen som er graveren der plantede den, han siger det var en tilfældig plante købt i et havecenter på Lolland. I de første cirka 10 år klippede han den som en lille søjle, som så mange andre kirkegårdsplanter. Så overtog Hanne graverjobbet, og hun kunne se hvad det var for en plante, så hun lod den vokse frit. Hanne passer den stadig, det største job er at feje visne blade op, som den smider i forsommeren. (stenegen skifter løbende sine gamle blade, men den er aldrig nøgen) Nu er den vel cirka 10 meter høj og ikke så lidt af en turistattraktion på Fejø.
Hanne har også plantet en steneg i sin egen have, den sætter masser af agern. Men den er kun et par meter høj, og lider under dårligt drænet jord, der hvor den står.
Den store steneg på kirkegården er uden partnere her i livet, så sætter den næsten ikke agern, bare en håndfuld eller to kan man finde nogle år. Jeg har tre frøplanter fra den i vindueskarmen. De ligner fuldstændig de stenege jeg har sået fra agern af tysk oprindelse (man kunne ellers forvente at de ville være mellemformer imellem sædvanlige danske egetræer og steneg).
Hvis vi ses til plantetræf i Kbh. i foråret har jeg masser af steneg-spirer af tysk oprindelse, hvis I er interesseret.
Hvis nogen læsere kender flere store stenege i Danmark, hører jeg gerne om det. Der er vist en i den botaniske have i Kappel, på Lolland, men den har jeg ikke set endnu.
Så er der et tjavset eksemplar i Botanisk Have i København, den står alt for skygget. Der er også en var. bellota i et af de små drivhuse nede foran det store drivhus.
Så er der den i Landbohøjskolens have, den er rigtig flot, er hurtigt blevet høj fordi den står skyggefuldt nord for en bygning
Så er der en ved søen påVestre Kirkegaard i Valby, Breddegrad: 55°39'36.20"N Længdegrad:12°31'44.39"Ø (af en eller anden grund står den ved alle de døde socialdemokrater, inklusive Stauning - er der mon en gartner der prøver at sende et politisk budskab til eftertiden ?). Den sætter i øvrigt små agern.
2 af de flotteste danske stenege er plantet direkte ovenpå døde mennesker, men at kopiere disse dyrkningsforhold i egen have, vil måske være en tand for makabert ;)
God fornøjelse med steneg-jagten.