Hej Pelle
Det er en rigtig god ide med at samle folks erfaringer med vinterbeskyttelse.
Som det fremgår af mit indlæg af 5. oktober har jeg dog ikke erfaringer med indpakning af bladverket med andet end sne og is. Men i Århus har vi heller ikke haft mere end 7 graders frost de sidste 4 vintre. Når en koldere vinter kommer med mere end 10 graders frost er min plan at lægge 30 cm granris over hele rodsonen og granris op over vækstpunktet. Herefter vil jeg som dig binde bladverket op og vikle ind i vintervæv med en åbning i bunden for at undgå kondens. Jeg vil kun lade planten være indpakket i de få dage den hårde frost varer. Jeg håber dette vil være tilstrækkeligt.
Mvh. Henrik Århus