Vi har nu været nede omkring -7,8 som den absolutte minimumstemperatur på Fejø.
Stadig ikke alvorligt i sig selv, men den langvarige frost er begyndt at tære på nogle af mine planter. Især hørpalmer på vindudsatte steder er begyndt at se grimme ud. Den daglige snefygning er iblandet grus, og dette grus ligger sig i faner i sneen, og sandblæser altså mange stedsegrønne planter med tyndt løv.

Med en vejrudsigt der lover kulde så langt frem som meteorologerne kan se, begynder jeg at være lidt bange for at dette bliver den testvinter der skiller fårene fra bukkene.

I forbindelse med min research til klimaafsnittene i mine bøger er jeg nået frem til at de mildeste lokaliteter i Danmark og Skandinavien i en isvinter, vil være de lokaliteter hvor der er mindst tendens til isdannelse. Her tænker jeg på små og mindre øer og kystnære egne pån disse øer, på dybt vand. Eksempler på lokaliteter som jeg vil forvente er i den mildeste klasse er: Christiansø ved Bornholm, Østkysten og spidserne af Langeland og Sprogø, Samsøs kyst og andre steder hvor store ikke frosne havmasser omgiver en lokalitet. Jeg havde troet at Fanø ville være en af disse lokaliteter, pga. Vesterhavets nærhed, men den massive kulde der er bundet i Jylland finder altså også over på Fanø. For at forudse hvor de aller mildeste lokaliteter er i en isvinter, har jeg set på gamle kort over havisens udbredelse i isvintre.
Desværre er Fejø ikke isfrit hvis det bliver en rigtig isvinter, så det bliver interessant at se hvor langt temperaturen kommer ned.