Hej,
Agave havardiana kan dyrkes i koldhus i det nordlige Danmark, på friland bliver de slået ihjel. Selv planter som dyrkes beskyttet imod vintervæde dør, når det bliver rigtigt koldt.
Det er vigtigt at pottede planter er HELT TØRRE når frosten sætter ind. Det vil sige, at sidste vanding i år bliver om ca. 2 uger. Næste vanding vil være efter forårsjævndøgn eller senere hvis der forsat er eller er udsigt til "vintertemperature".
I koldhuset bør der være så meget udluftning som muligt hele året rundt, men dog ikke så meget at det kan regne eller sne ind på planterne = svære skader som tager 2-3 vækstsæsoner at vokse fra igen. Om sommeren tager jeg flere af sideglassene af drivhuset, disse sættes i igen omkring 1. oktober. Døren er altid åben (dog lukket hvis der loves sne).
Udplantet i koldhuset laver de villigt udløberer 30-40 cm væk fra "moderplanten".
Martin,
Det var vildt billigt, at du kunne købe dem i Bilka, i A-Z heroppe er de kun sat ned fra 249,- til 149,-. Jeg har købt 5 flotte planter på 30 cm i diameter, de bliver udplantet til foråret. En af dem vover jeg, at plante ud i det beskyttede bed.
Benny M. Jensen
Hæstrup, Hjørring
P.S. Planten på billedet har jeg haft i 14 år, og er taget sidste år, den er vokset rigtigt godt til i denne vækstsæson og er nu meget større.