Jeg har en del Trachycarpus takil, friland og i potter. Dyrket fra frø, få år gamle.. Når de er plantet ud i sandjord (min baggård-have har sandjord) vokser de tydeligt bedre end i potter. Væksten er måske 2-3 gange hurtigere frit udplantet vs. potte. Indtil videre ingen vinterbeskyttelse, pga. milde vintre.
Må sige at de generelt er lidt svære at dyrke, især når de vokser i potter virker de sarte ift. skiftende fugtighed, kulde osv., sammenlignet med T. fortunei, som er lettere at passe. Om det i sidste ende præcis afspejler mindre kuldehårdførhed hos takil, det er nok svært at sige på nuværende tidspunkt. I teorien bør ren T. takil være ganske hårdfør. Måske er der andre faktorer der skal tages hensyn til før takil viser sin fulde hårdførhed ? Men det er svært at sige før tingene er afprøvet i længere tid.