Jeg har haft fire T. takil, alle fra PPP. Mit indtryk er at de vokser meget langsomt (måske får de ikke nok varme i en skandinavisk sommer), men at de klarer kulden i vinteren.
Jeg købte først to som jeg havde i potter (hjemme, nord for København). I den ene visnede topskuddet. Vækstpunktet var muligvis også dødt i den anden, men jeg tænkte at der ikke skete nogen skade ved at plante den ud (ved mit sommerhus på Bornholm). Den voksede aldrig videre efter udplantningen, men visnede heller ikke, så den stod som en (grøn) zombie-palme i 3-4 år indtil jeg sidste år erstattede den med en C. humilis.
Jeg købte to nye takils for at erstatte de to gamle. Disse to har jeg haft i flere år (i potter), men de er ikke større end da jeg købte dem. Alle mine takils har været ret små, så det er måske en del af problemet. Jeg har lagt mærke til at der er ved at være større takils i handelen nu.