Hej
Mangler nogen Sasa palmata så er I velkomne i Sønderjylland. Jeg har dyrket den i ca. 17 år og holder af den. Skærer den årligt halvt ned for at undgå at den bliver for høj (ca. 2 meter) og ranglet. Udløberne er (stort set) ikke noget problem. Bruger den som vinterlæ og vindskyd. Tag stor sæk med ..
Phyllostachys kwangsiensis blomstrede også hos mig og døde ned, men har skudt fint igen. Måske 20 nye skud (fra en kun 2 år gammel plante) som nu er nået op i godt ½ meters højde i år - så den skal nok overleve.
Jeg var i Hamborgs nye botaniske have i week-enden. Klimaet der er en anelse mildere end mildt dansk klima. Der er mange arter Phyllostachys i imponerende størrelser. Nogle få skilte sig ud med helt særlige kvaliteter:
Ph. vivax var den tykkeste med op til 53 mm tykke skud.
Ph. vivax Aureocaulis blev min absolutte favorit. "Kun" 7 meter høj men med skud op til 49 mm i tykkelsen der er ualmideligt smukke. Store tykke flot gulfarvede stængler og sidegrene. På stænglerne tilmed de fineste grønne striber i varierende bredder fra led til led og strå til strå. Desuden lange svajende sidegrene hvor den gule farve står i smuk kontrast til de grønne blade. Den mest eksotiske af arterne i Hamborg.