Dette indlæg er nok noget videnskabeligt, men burde være interessant for rigtige entusiaster, der ønsker palmer gennem en vinter med frost.
Jeg har gennem en planteforsker fået følgende forklaring på frosne blade vist på denne Washingtonia filifera ved blot 0,8 graders frost.
I plantesaften findes opløst luft. Ved frostvejr udfælder noget af denne luft som bobler i bladet. Pga. filiferas store karstrænge (væsketransporterende kar) har luftbobbeldannelsen gode vilkår. luftboblerne ændrer bladets gennemsigtighed (mørke områder). Når frosten forsvinder opløses luftboblerne igen og bladet kommer til at se normalt ud. Har frosten været hård eller længerevarende sprænges karrene og skaderne opstår.
Hos trachycarpus er de omtalte karstrænge mindre, hvilket forklarer den langsommere vækst end hos washingtonia. Luftboblerne har desuden sværere ved at blive dannet, hvilket medfører en mere hårdfør plante.
Jeg har erfaret at efterhånden som min trachycarpus er blevet større så skal der mere frost til før man ser de mørke aftagninger på bladene. Det skulle også være tilfældet med washingtonia.
Dette er blot en forklaring jeg har fået, måske er der nogle der kender en anden eller blot har nogle erfaringer med af studere bladene i frostvejr.
VH. Henrik/Århus