Hej Vagn

Det lyder spændende, at du i mange år har haft sydbøge i haven.
Vil du fortælle lidt om hvilke og dine erfaringer?

Selv har jeg igennem 30 år dyrket den almindeligste N. antarctica med aflæggere til familie og venner og masser af dejlig kryddersnaps lavet på kviste med blade. De største af de træer jeg har plantet i sin tid i Nordsjælland er nu nået op på ca. 8 meters højde.
I Hamborgs Neuer Botanischer Garten vokser der en hel lille "skov" på ca. 30 træer af N. antarctica. "Skoven" er en seværdighed med de knudrede stammer og i beplantning gør træerne sig næsten flottere end plantet som solitærtræer.
Både på Arboretet i Hørsholm og i Arboretum Paludosum i Silkeborg vokser der grupper af meget forskellige N. antarctica jeg aldrig er blevet klog på. De har forskellig bladstørrelse og nogle af træerne har stærkt duftende blade og andre er uden duft. Mit gæt er at det drejer sig om krydsninger med N. antarctica og ? Jeg vil tro at de stammer fra frø hjemtaget på Nordisk Arboretudvalgs ekspedition til Sydamerika omkring 1977.

For et par år siden købte jeg frø af N. obliqua efter at have set den skønne gruppe af ældre træer med hængende grene på Arboretet i Hørsholm. Mine småplanter vokser fint.

Min drøm er at forsøge med nogle af de stedsegrønne arter som f.eks. N. betuloides, solandri, menziesii, cunninghamii og moorei. Arter man alle kan se i Kew Garden i England.
Betuloides husker jeg endnu fra Forstbotanisk Have i Charlottenlund hvor den i 1983 var nået op i 2-meters højde inden den blev slået ihjel af hård vinterfrost.

Vedlagt et foto af et af mine antarctica-træer da det blomstrede den 1. maj 2010.

Held og lykke med turen til Sydamerika. Jeg håber meget du vil berige os med nogle billeder når du er godt hjemme igen ..

Hilsen Martin.