Hej Fredrik
Måske er årsagen til at dine eukalyptus i drivhuset har klaret sig dårligere end dem udendørs at rødderne har fået frost?
Det er en gang lykkedes mig at slå et almindeligt egetræ ihjel ved at overvintre det i en potte i drivhus hvor potten frøs.
Jeg har selv termodrivhuset fyldt med uafdækkede potter med forskellige eukalyptusarter. Jeg holder temperaturen på 0-2 graders varme med stearinlys (de store billige bloklys) og en kraftig presenning over drivhuset. Det ser hyggeligt ud, virker godt og er rimeligt billigt. Alle planterne har det aldeles glimrende. Et alternativ kan være at grave potterne ned i haven og dække dem med f.eks. grangrene eller andet isolerende materiale eller at grave potterne ned i drivhuset.