Exotiska växter i Skandinavien

Clerodendron bungei, Bungeis skæbnetræ *PIC*

Her er en anderledes busk jeg har haft sjov med de seneste år.
Enten hader man den eller også elsker man den!
Det er en halvbusk der bliver op til et par meter høj og blomstrer fra august til oktober med lyserøde blomsterskærme. Den skyder nye lodrette grene op fra jorden der grener sig svagt, blomstrer nogle år og dør. De fleste synes bladene stinker, men nogen mener de lugter udmærket af jordnødder. Blomsterne dufter dejligt parfumeret og kan ofte lugtes flere meter fra planterne. Dens evne til at lave rodskud er stor. Fint, hvis man vil have den til at brede sig eller forære planter væk til venner og bekendte, men meget generende hvis ikke man vil have hele haven fyldt med planten eller hvis man skal til at begrænse den. Bladene er store og smukke - faktisk lidt tropiske i udseende.
Der findes en sort som hedder Pink Diamond. Den har brogede blade med hvide og lyserøde partier.
Desværre er planten svær at få fat i.
Frosthårdførhed: Den er noget følsom. Den klarer 10-15 graders frost. Måske fryser den ned, men så vil den som regel skyde igen og blomstre på de stærkeste skud.
Jeg kan bestemt anbefale clerodendron bungei.
Har I erfaringer med planten?

Clerodendron bungei:

Clerodendron bungei "Pink Diamond":

Inlägg i den här diskussionstråden: