Albizia julibrissin er et super flot lille træ!
Det skal beskyttes rigtig grundigt om vinteren, hvis du udplanter det første år. Men planten på billedet har alligevel en vis størrelse, så det går nok. Jeg ved ikke hvor kolde vintrene er der, hvor du bor. Typisk fryser stammen lidt tilbage på 1-årige Albizia allerede ved minus 10 grader, så den skal nok dækkes grundigt til vinter. Jeg har haft en Albizia, som klarede -18 grader. Planten var dækket af sne, så jorden frøs ikke mere end få minusgrader (jeg målte omkring -1 grad i 5 cm dybde i haven)!