Hej Pelle, fine billeder. Der er nu ikke noget så skønt som et frodigt lille figentræ og en smuk blomstrende palme! Det er da synd at du ikke har sol i dit område af Sverige!
Dog vil jeg mene at lige præcis Trachycarpus trives i næsten al slags sommervejr, bare det ikke blæser på lokaliteten. I det skyede vejr får den selvfølgelig ikke så meget sol og varme, men til gengæld er luftfugtigheden højere, og det synes den jo også godt om!
Som kuriosum kan jeg nævne, at der i Københavns botaniske have vokser en Trachycarpus takil som aldrig får solens stråler at mærke, dvs. den vokser i fuld skygge. På grund af dette skyggefulde voksested er bladene enormt store og meget mørkegrønne! (dog er vækst-tempoet ikke så højt som dens nabo af samme art, som vokser i sol).
Hilsen Tobias