Hej Martin,
Jeg har kun dyrket Phyllostachys de sidste fem år, så mine erfaringer er også på nybegynderstadiet og der har ikke været nogle rigtige kolde vintre i den periode heller. I år er der flere af mine som er kommet op på eller over de 4 meter i højden og den tykkeste, Phyllostachys vivax 'Aureocaulis', er ca. 3 cm i diameter (dog "kun" 3,7 meter i højden). Vores jord er kold lerjord, og jeg vil tro at hvis den var lidt mere "venlig" så ville de have været endnu højere og tykkere på nuværende tidspunkt. Vi forsøger at forbedre jorden rundt om dem så de med tiden vil vokse bedre og dermed blive endnu højere og tykkere.
Jeg kan kun sige "Prøv det" Phyllostachys er vildt spændende, men kræver god plads, masser af næring og vand.
Prøv at besøge http://www.bambusforum.dk Her kan du møde andre som også dyrker masser af dejlige bambus. Eller kig på den lille smule som jeg har skrevet på min website http://www.bennyskaktus.dk/bambus/bambus-dk.html
MVH
Benny