Efter denne ikke kolde - men også efter Fanø forhold meget stormfulde, saltblæsende vinter er resultatet alligevel ikke så katstrofal som det så ud her de første måneder. I modsætning til frostskader kommer der nyt liv igen -også i de nøjne, øverste dele af Eucalyptustræerne, og tørre, gamle blade sidder ved siden af nye, farvede blade.

Eucalyptus niphophila: Kommer først nu i det tredje år rigtig i gang. Står rimelig beskyttet og har faktisk ingen bladskader.

Eucalyptus regnans: Den vokser også tæt på bygnninger mod syd, og skyder for alvor i vejret i år, efter at han har klaret sig denne vinter. Jeg glader mig til de små 100 m om et par år ;-)....

Eucalyptus perriniana: For mig stjernen i Eucalyptusuniverset. Den har både, hårdførheden og smukt udseende.

Eucalyptus neglecta: For mig den store positive overraskelse denne vinter og jeg kan godt forstå, at amerikanere er mest glad for neglecta. Den er virklig hårdfør og de store blade er meget atraktiv at se på. Den ståede delvis fuld udsat for vestenvind, men ikke en eneste døede.

Eucalyptus crenulata: Ikke alle planter klarede saltblæsten, men mange ovelevede. Man kan let genkende crenulata på de små, takkede blade.

Eucalyptus camphora: Egentlig en stor skuffelse, men det skyldes jo ikke kulden, men saltblæsten...

Eucalyptus ovata: Blev flyttet inde i gården på en beskyttet plads, den klarede ikke for meget og mange planter gik ude.

Eucalyptus globulus: Nogen træer klarede sig ganske udmærket omkring huset og denne eksemplar er næsten 2 m. Det bliver spændende at se den vokse i år.

Mvh Frank