Så er vi nået hen i december og der er stadig buske som blomstrer.
Her I haven står Buddleja x Weyeriana som hvert år i blomst, indtil frosten stopper den.
Nipponanthemum nipponicum blomstrer også, selv om den efterhånden ser lidt træt ud.
Choisya "Aztec Pearl" bære enkelte blomster endnu, men der skal ledes efter dem.
Forskellige Fuchsia blomstrer og Lavatera thuringianca holder ud endnu.
Og sidst men allerflottest blomstrer vores Mahonia x media "Winter Sun" rundt om i haven. De mange blomsters forårsgule blomsterstande er en fryd for øjet hver vinter.
Kan I supplere med andre ?