Exotiska växter i Skandinavien

Svar: Exottur efterår 2019 til Lund og Alnarp *LINK*
Som svar till: Svar: Exotträff 2019? ()

En stor tak til Leif for at guide i Lunds botaniske have og i Alnarpsparken.

Begge steder kan varmt anbefales, til jer der ikke var med.

Fra Lunds botaniske have kan blandt andet nævnes en 4 m høj Laurus nobilis (laurbær) fyldt med blomsterknopper, en Idesia polycarpa med flotte gulfarvede efterårsblade, en stor Corylus colurna (tyrkisk hassel), en ca. 7 m. høj Phyllostachys bissetii (art af furebambus) og sidst men ikke mindst en Quercus ilex (steneg), som Leif leverede frøet til i 1979.

I Alnarpsparken var der mange imponerende store træer og spændende sager. Blandt andet en fin lille samling af Phyllostachys med tykke Ph. nuda "Localis" og Ph. nigra. Desuden imponerede de 6 meter høje Actinidia chinensis (kiwi) med frugter og en 5 meter høj Prunus dulcis (mandel), der også havde frugter. Sidst men ikke mindst så vi en skøn Liriodendron chinense (kinesisk tulipantræ) med både grønne og stærkt gule efterårsblade.

Den største overraskelse var nok en Phyllostachys vivax "Aureocaulis" i en privat have i Lund. Den tårnede sig op over hækken i 8-9 meters højde. En af "stammerne" var knap 6 cm tyk - Måske nordisk rekord !

Forhåbentlig kan der en gang laves en sommertur til de to meget spændende parker.

Inlägg i den här diskussionstråden: