I min have har jeg Phyllostachys vivax 'Aureocaulis' og Aureosulcata ‘spectabilis’, de er plantet i hvert sit "højbed". Det er bare ca. 40 cm høje jordhøje, med en 10-15 cm dyb rende rundt om. Jeg har læst at rødderne så blot vokser ud igennem siden af jordhøjen, og så kan rødderne beskæres for at forhindre bambusen i at brede sig. Især min Vivax er vokset rigtigt godt i år, en masse nye og kraftige skud, men den har vokset lidt for kraftigt, for jeg har lige opdaget, at mod syd har den sat en masse meget tykke skud, skud som har bredt sig godt under jorden. Så i stedet for at vokse ud igennem siden af jordhøjen, er de bare vokset nedad, og så videre ud i min græsplæne uden at jeg kunne se det, nogle af dem var 30 cm nede.
Har I nogle gode ideer, er der en anden måde jeg kan begrænse at mine bambus ikke breder sig? Det ville være ærgeligt hvis eneste udvej er at grave dem op, de er jo super flotte.