Sensommerens dejligste overraskelse i haven er chile-ananassen, der er gået i blomst.
Den blev købt (i Bilka) og udplantet for 4 år siden og har siden stået beskyttet og sydvendt op ad husmuren i sand med godt dræn. Igennem årene har den blot lignet en stedsegrøn star uden blomsterstande, men for nogle uger siden skete der noget mærkeligt; En krans af grønne blade omkring centrum skiftede farve til knaldrød og der voksede en knop frem i midten. Nu er knoppen blevet til en skive på ca. 5 cm i diameter med blå blomster.
Meget usædvanlig plante, der bestemt kan anbefales.
Nedenfor et link til internettet.