I går besøgte jeg de to bambus-planteskoler mellem Hamborg og den danske grænse. Bambus Immergrün ved Jürgen Kühle og Bambus vom Limhorn ved Carsten Büge.
Jürgen skærer ned på antal arter og sorter hvor i mod Carsten stadig har mere end 150 arter og sorter.
Jeg fik fat i 7 forskellige der var på min ønskeliste til en gennemsnitspris på 280 dkr. Ikke billigt, men så var det dem jeg var ude efter:
- Phyllostachys aurea "Holochrysa". Frostfølsom med helt gule skildpaddestængler
- Phyllostachys dulcis "Hummel Kew". Skulle være svær at dyrke men eksotisk og smuk med hurtigt afsmalnende tykke stængler og en af de få der efter sigende smager ok som rå.
- Pseudosasa japonica "Tsutsumiana" med de sjove fortykkede internodier
- Sasa kurilensis "Shimofuri" med de smukke akvarelagtige tætstribede blade
- x Hibanobambusa tranquillans "Shiroshima". Den specielle lys-stribede høje slægts-krydsning mellem Ph. nigra f. Henonis og Sasa veitchii som bevarer stribningen i skygge
- Chusquea gigantea som er en sydamerikansk USDA zone 7-plante som jeg næppe tror har været dyrket i Danmark endnu
- Shibataea kumasaca, den sjove lille bambus der kræver sur jord med meget anderledes tætsiddende næsten musetornagtige blade.
Fortæl endelig hvis I har prøvet nogle af ovennævnte eller har en mening om dem.