Exotiska växter i Skandinavien

Svar: Hvilken type jord til Magnolia 'Maryland' (M. virginiana x M. grandiflora) *LINK*

Magnolia 'Freeman' og 'Maryland' ligner overhovedet ikke virginiana. Det skyldes, at M. grandiflora har flere kromosomer end M. virginiana. Se link s. 19.
Der er vist heller ikke nogen, der umiddelbart kan se, at Magnolia 'Susan' er en halv stellata.
Men 'Freeman' og 'Maryland' har nok fået lidt ekstra hårdførhed fra virginiana.
Jeg ved ikke, om de kan tåle at stå vådt. Jeg har for sjov skyld plantet en virginiana-frøplante ved kanten en sø. I 2 vintre har den stået med rodhalsen under vand 4-5 måneder. Den ser lige så sund ud som frøplanter plantet i mere normale omgivelser.
Mange amerikanske magnolier er lidt vanskelige at få i gang, det gælder også de løvfældende, f.eks. macrophylla, ashei og tripetala. Der er ikke store problemer med hårdførheden, men de første år rører de sig næsten ikke ud stedet, får et nyt sæt blade i toppen, og det var det. Men rodnettet udvider sig, og efter typisk 5-6 år får de pludselig en kraftig tilvækst. Jeg tror forklaringen er, at planterne "ikke kan forstå", at det aldrig bliver rigtig varmt i Nordeuropa.

Inlägg i den här diskussionstråden: