Hej Dan
Det lyder meget spændende. Jeg har ikke været på Shetlandsøerne men drømt om at besøge dem. Jeg formoder at mange af væksterne er de samme som jeg har beundret på Færøerne da Shetlandsøerne ligger relativt tæt på Færøerne og begge øgrupper har meget milde vintre pga. Golfstrømmen. Shetlandsøerne har nok lidt lunere somre.
På Færøerne så jeg flere steder Trachycarpus. De frøs ikke om vinteren men groede nærmest ikke om sommeren - sikkert pga. for kolde somre. Lidt det samme kan være tilfældet på Shetlandsøerne.
På Færøerne gror Araucaria bedre end Trachycarpus men meget langsomt.
Phormium så jeg et enkelt sted på Færøerne hvor den klarede sig fint.
Gad vide om Cordyline også kan gro på Færøerne. Måske er den slet ikke afprøvet der oppe ..
Så du ikke store Fuchsia og Embothrium på Shetlandsøerne? - Begge klarer sig fint på Færøerne og Fuchsia spreder sig med frø i parker og skove.