Her kommer nogle tekniske oplysninger om tilvækst på 16 forskellige Phyllostachys-arter og -sorter i min have.
Jeg har i gennemsnit haft dem fra små i 4 år og først nu går de for alvor amok. Vinteren var mild, hvilket betød at bladene ikke frøs og at de kunne lave fotosyntese uafbrudt fra vinter til efterår.
Desuden var sommeren varm og solrig hvilket givetvis også har givet ekstra tilvækst.
De forskellige arter og sorter har i gennemsnit lagt 70 cm til højden i forhold til max-højden i 2013 - Ret imponerende.
Den største tilvækst havde Phyllostachys vivax McClure der øgede max-højden med hele 1,4 meter til 4,8 meter og max-diameter med 1,3 cm til 2,5 cm.
De forskellige arter og sorter får lov at brede sig frit. Og nu går det hurtigt. Den største arealforøgelse havde Phyllostachys vivax Huanwhenzhu Inversa der øgede sin udbredelse fra at dække 2,4 m2 til at optage hele 10 m2 i haven!
Det går langsom i starten, men så skal jeg love for der sker noget.
Selv de frostfølsomme arter og sorter, som jeg har måttet flytte til mere beskyttede voksesteder såsom Phyllostachys bambusoides og Ph. aurea Koi har vokset rigtig flot i år.
I øvrigt har selv Semiarundinaria fastuosa og S. fastuosa Viridis omsider vokset godt til efter flere års nedfrysninger - men det er først sensommerskuddene som rigtig har skudt til vejrs.