Exotiska växter i Skandinavien

Svar: Yucca med frøkapsel, vanlig?

Hej Dan,

Tilykke med den sjældne begivenhed. Det sker ind imellem, men ret sjældent, at Yucca bliver bestøvet i Europa uden nogen hjælp fra et Yuccamøl. Det er sandsynligvis myrer som er ansvarlig for bestøvningen, det er dem, som vi i hvert tilfælde har mistanke om, at de er de mest sandsynlige bestøver.

Frø fra selvbestøvninger hvad enten de er tilfældige og håndbestøvede indeholder normalt fine frø. Jeg har dog nogen gange oplevet, at procentdelen af gode spiredygtige frø var lavere og at overlevelsen af frøplanterne ligeledes var lavere.

Når frøkapslen er helt tør og den begynder at åbne sig i toppen, så er frøene klar til at blive "høstet".

Har du et billed af planten i blomst, jeg syntes ikke, at frøkapslen ser helt rigtig ud for en ren Yucca filamentosa, måske er det en mellemform med Yucca flaccida. Blomsterstænglen ser ud til at være dunet og sidegrenene på blomsterstanden ser ud til, at være helt nede imellem bladene, det er de heller ikke på en ren Yucca filamentosa. Men uanset navnet på din Yucca, så ser planten sund og fin ud.

Hilsen

Benny

Inlägg i den här diskussionstråden: