Hej Dan
Det er super du har nogle sorterede individer. Jeg har også måttet erkende, at de mange hårde vintre vi havde i perioden 2009-2013 betød masser af bladtab -specielt på mine potte palmer. Derfor havde jeg heller ikke oprindeligt forestillet mig, at mine 10 år gamle eksemplarer kun skulle være ca. 60-70cm høje. Så reduktion af bladareal påvirker helt klart væksten negativt. Udplantning fører til næsten dobbelt så hurtig vækst som ved pottedyrkning, så det er bare med at få nogle palmer placeret på deres endelige plads. Jeg er helt sikker på det nok skal lykkes hen af vejen i Vestnorge, når man begynder helt fra bunden som dig, og har jeres milde vintre!
PS: Fra midten af næste uge lover de ca. 20 grader om natten og 25 om dagen her i Aarhus. Hvis det bliver en realitet går vores planter amok.