Hej Tobias
Herlige billeder af din Ph. vivax Huangwenzhu og tillykke med de meget tykke stængler - Det kan kun være ganske få steder man kan se bambus så tykke i Danmark. Botanisk Have i København kan slet ikke være med ..
Du spørger om hvor tykke Ph. vivaxs kan blive i Danmark. Mit bud er godt 5 cm.
Da vivax sandsynligvis er den bambus der kan blive tykkest i DK, så er det samtidigt mit bud på hvor tyk bambus kan blive her i landet (1,3 meter over jorden - målt på et mellemstykke (internodie)).
Den tykkeste bambus hos Peter Hansen på Lolland er en Ph. vivax aureocaulis på 4,7 cm. Muligvis Danmarks tykkeste bambus.
Man skal dog ikke længere syd på end til Arboretum Ellerhoop nord for Hamborg for at opleve et eksemplar af samme sort der når op på hele 6,5 cm!! - Men jeg har fornemmelsen af at vækstsæsonen er længere og varmere der end noget steds i Danmark.