Synes også det er interessant at belyse. Flere af de indendørs kan man jo også tage ud om sommeren hvis man tilvænner dem lyset og så gøre haven endnu mere eksotisk. Synes heller ikke at roebelinii er specielt gode indendørs. Har også ofte spindemider. De kan være gode udenfor om sommeren. Plantede 4 ude foran en restaurant i Kbh.. Da jeg skulle pille dem op om efteråret havde de sat sig godt fast og fået meget flotte rødder. De så ud til at de havde det glimrende der. Det var noget af en kamp at få dem op.. Cykas revoluta synes jeg personligt er ret god indenfor, men hvis de ikke sættes meget lyst trives de mindre godt og får alt for lange blade når de skyder nye blade, og så skal de vandes forholdsvis sparsomt. Kan også komme ud i haven om sommeren, blot man husker dens giftighed.
Før i tiden var det mere normalt at bruge den europæiske dværgpalme indendørs, måske den også kunne være en kandidat. Det går heller ikke super godt med den udendørs når de hårde vintere sætter ind. Har dog kun erfaringer med de små europæiske dværg palmer indenfor som jeg har lavet fra frø af dem, og de blev pludselig mindre interessante da jeg fandt ud af at det ikke var hørpalmer jeg havde samlet frø af. Nu har jeg så for nogle år tilbage lært at kende dem fra hinanden på bladstilk, frø og hvordan hørpalmerne ikke skyder fra foden af palmen. Heldigvis har jeg sidenhen fundet masser af de frø jeg søgte dengang samt butia, Jubaea, washingstonia og andet.
Spændende at høre fra andre med samme hobby.
God weekend
Vh Mikael K