Her er lidt aktuelle billeder af Trachycarpus

Til venstre ses Trachycarpus latisectus og wagnerianus til højre. T. latisectus er ´spændende af mange årsager. Det ses her efter den første frostnat hvordan wagnerpalmen er påvirket mens latisectus ikke er. Det kan helt sikkert argumenteres, at det er fordi latisectus står tættere på muren. Men den er interessant fordi den har den største spredning af alle trachycarpus når vi taler om og kunne tilpasse sig forskellige højder i bjergene. Jeg har arbejdet med arten i 10 år, og fundet stor individforskel. Denne er en af de få det er lykkes mig og skabe resultater med. Når vi engang flytter vil den blive gravet op og taget med. Latisectus er desuden interessant fordi den har de største blade af alle trachycarpus og bladene har faktisk en fantastisk metallisk friskgrøn farve der vil kunne få den til og se mere frodig ud end de mere kendte arter.

Trachycarpus geminisectus har en fin hårdførhed også, og er kendt for sine parrede sekmenter.

T. takils som jeg fandt på farmen, voksende i et virvar af brændeælder. De må have overlevet et par vintre uden jeg har lagt mærke til dem.

En af mine efterhånden få trachycarpus der stammer fra opstarten af min produktion i 2004. Langt de fleste ca. 80% er døde hen af vejen - enkelte er solgt. Til foråret vil den være 10 år gammel. Bagved ses lignende eksemplarer. Mere hårdføre palmer vil jeg tillade mig og påstå ikke kan købes andre steder. ´Men hvor meget koldere klimaer de vil kunne klare end mit vides ikke.

Sådan ser de øverste vifter ud på min palme efter de blev ramt af orkanen direkte fra sydvest. Efterhånden som palmen er kommet i højden er bladsekmenterne blevet kortere men flere pr. vifte. En tilpasning til højden der helt sikkert har betydning. Jeg var meget positivt overrasket over dette syn dagen efter.

Mvh. Henrik