Exotiska växter i Skandinavien

Svar: Eksotisk efterår - Choisia, Photinia og Pennisetum
Som svar till: Svar: Eksotisk efterår ()

Desværre har jeg ikke set Choisia til salg i Danmark - underligt nok. Jeg oplever dens frosthårdførhed mindst lige så god som Citrus trifoliata. Den findes desuden i flere sorter som er meget forskellige med hensyn til blade og blomsterrigdom og -tidspunkt. Heldigvis er den nem at stiklingeformere ..

Når vi snakker om Photinia vil jeg stærkt anbefale Photinia x fraseri "Red Robin". Ældre blade er skinnende stedsegrønne og nye blade er røde. En busk med et eksotisk udseende. Den fryser ned under hårde vintre men sidste vinter kom mine buske uskadt igennem. Den kan købes i Danmark. I mange år har jeg også haft en Photinia serrulata. Den kan jeg dog ikke helt anbefale. Det er en spændende busk med store tandet-bugtede stedsegrønne blade men den er mindre frosthårdfør end "Red Robin" og får ikke lige så flotte nye røde blade.

Pennisetum alopecurides: Sjovt du nævner den Tobias. Jeg var i sidste uge i Agadir i Marokko. Blandt alt muligt tropisk var det Pennisetum japonicum (alopecurides) jeg fotograferede! Den bliver brugt mange steder i Agadir foran fornemme hoteller i rækkeplantninger mm. Jeg fotograferede den men opgav tanken om at den kan gro i Danmark. Agadir har trods alt tropisk klima. MEN, jeg kan se på nettet at den kan klare sig under vore forhold (USDA zone 5-6). Så nu er der et juleønske til ..

Inlägg i den här diskussionstråden: