Exotiska växter i Skandinavien

Svar: Hedebølge på vej
Som svar till: Svar: Hedebølge på vej ()

Hej John

Super og hører med dine trachy. De skal jo nok lige etableres lidt mere før de blomstre.
Ja det var endnu en vinter med nerverne uden på trøjen, og mange skader. En af mine positive overraskelser har været Magnolie grandiflora goliath. Den har klaret vinteren fint og har blomsterknopper igen i år. Desuden har min Eucalyptus gunnii også klaret det fint. Jeg tror desværre jeg har mistet en 9 år gammel Trachycarpus princeps. De er bare svære i vores klima. Men en af de virkelig positive er en Trachycarpus latisectus med imponerende vækst. Den er en meget flot og måske overset trachy med en stor spændvide hvad angår højde - levesteder. Det er den trachy jeg har oplevet størst individ forskelle på hvilket giver et potentiale for selektion. Den er desuden trachy familiens største palme og vifterne kan blive over 1,5m i diameter. ..T. geminisectus har også et potentiale umiddelbart for nu og nævne nogle af de mere eksotiske trachy.
Vejrudsigterne bliver bare mere og mere spændende. Lige nu ser det ud til vi får 14 dage med en døgnmiddel på ca. 20C. Det giver pt. meget kraftig vækst og jeg vander ca. 10mm hver anden dag. Min største palme skyder med 3cm om dagen for det opvoksende skud og er igang med og udfolde det 8 blad, ligeledes er 8 stk. 4 år gamle blade nedvisnet og afklippet, så der sker synlige forandringer næsten dagligt. Så kom bare hjem fra Italien der er lige så varmt her!!

Vh. Henrik

Inlägg i den här diskussionstråden: