De første mange år var den "fuldstændig i dvale" om vinteren. Det vil sige ingen vækst eller tømning af udtjente blades næringsstoffer kunne registreres. Det på trods af ekstremt milde vintre. Efterhånden som den er blevet veletableret er det som om den kan udnytte vintrene langt bedre. Jeg oplever synlig vækst i samtlige måneder ved mildt vejr, bortset fra januar. For hvert år der er gået ca. de sidste 3-4 år er nedvisning af ældre blade blevet mere og mere udtalt om vinteren. I år er det helt ekseptionelt tydeligt. Som om palmen ikke kan forsyne sig tilstrækkeligt via rødderne og derfor får næring gennem tømning af ældre blade.
Hvorvidt denne tilsyneladende tilpasning gør den stærk nok til fremtidige hårde vintre må tiden vise.
Men jeg tolker det positivt i forhold til tilpasning, til et for palmen alt for koldt klima - trodsalt.