Hej
Mine erfaringer for god og billig overvintring af eksoter (f.eks. småplanter til senere udplantning af musa, melianthus, lampepudser, eucalyptus, klæbefrø og trachycarpus) er:
- Lille thermodrivhus med hylder (for at minimere opvarmningsudgifterne)
- Åbne døre og vinduer på alle dage hvor temperaturen er over 0 grader udendørs (max. 15 grader indendørs - helst mindre for ikke at starte væksten i utide)
- Presenning over drivhuset for yderligere isolation i meget kolde perioder
- Opvarmning med stearinlys ved frost! (2 billige bloklys tændt for hver 1 minusgrad ved vindstille - pris: under 1.000 kroner samlet for en kold dansk vinter)
- Temperatur i drivhuset ved frostvejr: 0-3 grader (det gør ikke noget at der kommer en lille smule frost i drivhuset nogle enkelte nattetimer)
Jeg holder i øvrigt potterne til den tørre side, dog sådan at de fleste arter (bortset fra sukkulenter) ikke bliver knastørre
Denne metode gør at selv mindre frøplanter af f.eks. eucalyptus klarer vinteren.