Henrik:
De eucalyptusarter jeg har haft mest held med er (naturligt nok) E. pauciflora debeuzevillei og E. pauciflora niphophila. De fleste af disse har skudt forfra hver vinter. De er langsomtvoksende men tager åbenbart ikke særligt skade af at blive frost-stævnet hver vinter (jeg dækker omkring alle eucalyptus med gran på jorden hver vinter).
Desuden har nogle E. perriniana og E. nicholii skudt igen samt en enkelt af hver E. neglecta, camphora, parvula og globulus (utroligt nok). Neglecta´en er hver sommer blevet rigtig flot med en krans af 1 meter høje skud med de karakteristiske store bløde blade.
De øvrige arter jeg har afprøvet har måske skudt efter den første vinters nedfrysning men er døde næste vinter.