Her i den sønderjyske ler døde min Trochodendron. Vil tro det var for meget kalk der slog den ihjel.
Aztec Pearl fungerer fantastisk. Smukke stedsegrønne blade, masser af duftende hvide blomster. De sidste hårde vintre er den ikke frosset tilbage her på friland (i læ, beskyttet med lidt grangrene). Jeg vil dog tro at den vil have det bedst op ad en mur hos dig.
Den er desuden let at lave stiklinger af.
Selve arten Choisya ternata har jeg dyrket nogle år på terrassen espalieret op ad husmuren. Den er over 1½ meter høj, vokser virilt, blomstrer rigt og bliver beskåret et par gange om året. Min fornemmelse er dog at den er lidt mere frostfølsom end Aztec Pearl.