Besøgte Arboretum Ellerhoop ca. 30 km nord for Hamborg i dag - Godt 1½ times kørsel fra min bopæl i det sydlige Danmark. Arboretet/den botaniske have på 17 hektar kan stærkt anbefales: Ligner ikke noget andet jeg har set.
Stor sø fyldt med ægte lotus (Nelumbo) i fuld blomst netop nu. Desuden en skov af Taxodium og to arter Nyssa-træer ude i søen - direkte op af vandet, Phyllostachys vivax på ca. 10 meter i højden og op til 65 mm i tykkelse, Asimina triloba med store frugter, flere store Albizia julibrizzin "Rosea" dækket med blomster, Heptacodium op til ca. 7 meters højde pakket ind i hvide blomster og flere smukke Sasafras-træer.