I Solgårdsparken opdagede vi på eksottræffet for nylig at kejsertræet blomstrede med enkelte blomster.
I dag havde jeg samme oplevelse i min egen have. Selv om der var blomster på mere end 40 blomsterstande på det 13 år gamle træ havde jeg overset dem indtil nu.
De skønne lyse violetblå blomster kan være lidt svære at se op mod himlen.
Men, jeg opdagede en lille sjov ting: De dufter dejligt af viol!