Hej Michael
Hvis det blæser på stedet og det skal blive en succes så tror jeg primært på gul eller sort bambus.
Pseudosasa japonica skal have læ - ellers kommer den til at se rigtig grim ud med alle de store hvide visne blade.
Phyllostachys bissetii lyder rigtig spændende forudsat at det ikke blæser rigtig meget på stedet og at der er sol/meget lys.
Jeg så for øvrigt i forrige uge et gammelt læhegn i Mols Bjerge af Phyllostachys (vivax vil jeg tro) (det sidste hus på Elbjergvej i Fuglsø mod nord) - Fy for den hvor så det elendigt ud. Det havde fået lov at vokse frit så det fyldte godt til i bredden men var hærget af vinteren.
Måske kommer det sig i løbet af sommeren og ender helt pænt til efteråret. Det stod et tørt, sandet og vindudsat sted! Og alligevel var de største strå op mod 4 meter høje og 1 cm i diameter - Overraskende godt gået.
Den sidste tid har jeg i øvrigt oplevet at flere af mine Phyllostachys-arter har smidt alle bladene efter vinterens frost og slet ikke er døde som jeg troede - men nu skyder masser af nye blade - det er en øjenåbner. Stråene kan åbenbart gebærde sig som flerårige løvfældende enkimbladede!
I øvrigt er der nye skud fra jorden på både P. bissetii og P. kwangsiensis. De øvrige lader vente på sig.