Nej, nu blive det for trist at læse indlæg om datoer folk ikke kan mødes. Det grænser til off-topic, selvom jeg også gerne vil møde jer andre, bliver jeg nødt til at uploade et par billeder af eksotiske planter.
Først som et apropos til Martin, der søgte noget subtropisk udseende træ, som blomstrede hele sommeren. Her ses en af mine magnolia "Maryland" en krydsning imellem M. virginiana og M. grandiflora i gårdspladsen på Fejø
Den blomstede fra forsommeren til november sidste år. It doesent get much better ! Undskyld billedkvaliteten, den er taget med en telefon. I baggrunden et figentræ som parasol, når vi sidder ved bordet, og til højre en Camellia.
Næste foto er det måske største figentræ på Fejø, godt nok taget for to somre siden, men selv efter de seneste 3 semihårde vintre, er det ikke frostskadet. Der kan høstes mange hundrede lækre figner på dette flerstammede træ over månederne juli-september. Okay, det står op ad huset (eller huset står op ad figentræet), men på samme ejendom står der et figentræ frit udplantet i græsplænen. Det fryser heller ikke ned, og bærer også modne figner, dog færre.
Og til sidst en lille hilsen til alle de vinterdeprimerede svenskere, der læser med her på boardet: Der er masser af ejendomme med jord til salg på Fejø, og de er billige ! og hvor ellers får man et tørt, solrigt og mildt Zone 8 a/b klima i Skandinavien ? Fra Lund er det i øvrigt under 3 timer i bil til Fejø - I er velkomne, f.eks. i perioden nu og frem til Pinse hvor frugttræerne blomstrer !