Husker ikke nøjagtigt minimumtemperaturne for Amager (Katrup) 2010 - 2012. Tror det var ca. -13 grader begge vintre. Jeg hæftede mig ved at de var højere (altså mildere) end de fleste andre steder i landet.
Derfor er laurbærtræerne i området ikke noget godt mål for hårdførhed i den henseende, dvs. når man bruger absolut minimumtemperatur som målestok.
Imidlertid har træerne overlevet langvarige perioder med relativt hård frost, undertiden med dagsfrost. To hårde vintre.
De andre laurbærtræer i mit område på Amager har fået lidt frostskader, selvom de vokser på beskyttede steder/sydvendt. Træet på billederne fra i går er overladt til sig selv, og har haft færre skader end de andre træer jeg har set. Hvor stor - eller lille - betydning dette forhold har i "regnestykket" for hårdførhed, kan man kun gætte på. Problemet er at det er et meget lille materiale at lave statistik på.